Vaskeri

Kampsax Kollegiets vaskeri er placeret under centerbygningen, og består af 7 vaskemaskiner og 4 tørretumblere. Vaskemaskine 1, 2, 3, 4, 5 og 6 kan bookes i halvanden time. Vaskemaskinerne har åbent alle timer i døgnet, men kan kun reserveres i tidrummet 08.00-23.00.
Det er muligt at reservere vaskemaskinerne, enten ved at benytte terminalen i vaskeriet, eller ved hjælp af hjemmesiden e-vaskeri.dk.
Vaskemaskine 7 fungerer som ‘joker’, da den ikke kan bookes forud, den har et max tidsinterval på halvanden time.

Vaskebrik

Ved indflytning får du udleveret en vaskebrik. Denne skal du bruge, hver gang du skal vaske eller have tøj i tørretumbleren.  Udgifter til vask og tørring påføres automatisk din næste huslejeopkrævning i takt med, at du vasker. Du kan ikke vaske og få tørretumblet dit tøj uden vaskebrikken, og du bedes melde mistet vaskebrik til Inspektørene så hurtigt som muligt, så andre ikke kan påføre dig ekstraudgifter på en kommende huslejeopkrævning.

Det er muligt at reservere vaskemaskinerne, enten ved at benytte terminalen i vaskeriet, eller ved hjælp af hjemmesiden e-vaskeri.dk.

Doseringsanlæg

Der er på maskinerne installeret doseringsanlæg, som automatisk doserer vaskepulver og skyllemiddel i maskinerne, når de startes. Doseringen tilpasses automatisk ud fra tøjets vægt.

Tørretumbler

Overfor vaskemaskinerne er der 4 tørretumbler. I modsætning til vaskemaskinerne så kan disse ikke bookes forud. På tørretumblerne kan temperatur og tid justeres. De kan bruges døgnet rundt, og du betaler for dem ved at benytte terminalen ved vaskemaskinerne.

Før brug er det en god ide at tømme maskinen for støv. Dette gør du ved at åbne for tørretumbleren i bunden og fjerne alt fnuller.